Profil:
Jeg hedder Connie Vestergaard og er uddannet Spirituel Psykoterapeut og Hypno Healer, Kostvejleder, Drømmetyder og er praktiserende Hypnose og NLP terapeut. Jeg er selvstændig og arbejder i egen klinik i Tarm.

Jeg er årgang 1961 og er et glad og positivt menneske, der har fulgt med tiden og udvikler mig gennem  løbende uddannelser. Jeg lever i nuet og jeg brænder virkelig for det jeg laver. Jeg finder selv ro i en travl hverdag i naturen, ved vandet og ved hjælp af yoga og meditation. Jeg befinder mig godt hvor der er højt til himmel - og med havet i ryggen.

Min baggrund er, udover en Butiksslagter-uddannelse i 1980 og en Social og Sundheds-hjælper uddannelse i 1999, at jeg har en 2 årig Kostvejlederuddannelse fra Hover Kostakademi og en Spirituel Psykoterapeut uddannelse fra Hypnose Instituttet i Hellerup. Jeg er uddannet NLP Master Practitioner og Master Hypno Terapeut. Jeg har taget min drømmetyderuddannelse med Clairvoyance hos Mirza Mølgaard i Karlslunde.

Jeg er engleven og arbejder meget med englekort, så I TerapiHuset vil du altid få mulighed for, at få en engel med dig, når du går.

Jeg er Reiki Healer og arbejder med Dybdeafspænding og Meditation samt Drømmetydning.